Luigi Pirandello

*(Bilde ovenfor er fra Headingleylitfest – ikke relevant link)

META-TEATER (METATEATER)

Luigi Pirandello 1867-1963
italiensk

  • Det groteske teateret og Meta-teateret
  • Skrev Seks personer søker en forfatter i 1920
  • Forløpere til både eksistensialisme og Absurdist teater
  • Realitet er en illusjon
  • Fikk nobelpris i 1934
  • L’umorismo (Black Farse – Black Comedy)

Luigi Pirandello er mest kjent for skuespillet Seks personer søker en forfatter (1921). Han var opptatt med spørsmål rundt identitet og realitet. Det groteske teateret var en bevegelse som tok inspirasjon fra hans skuespill og tok opp livets grusomheter og paradoks. Det var en motreaskjon til det vitenskaplige i naturalisme. Han trodde sannheten var nødvendigvis personlig og subjectivt. Vi kan aldri vite hva realiteten er for en annen menneske. Vi kanskje tror vi planlegger livene våres – men alt er bare improvisasjon.

Pirandello var en forløper til både eksistensialister og absurderister. L’umorismo er det begrep han brukt for å beskrive den smertefulle latteren som kommer når vi betrakter livets paradoks.

Han var også opptatt med kunst og naturen. Han følte det “levende” i naturen var det som f.eks. billedkunst ikke kunne fange opp. Derfor var teateret den bedre kunstform: de kan vise at realitet forandre seg. Han sa teater var som levende statuer. 

Meta er et gresk ord som betyr å betrakte fra utenfra. Teater som betrakter sin egen teatralitet er meta-teater. I Seks personer søker en forfatter rollefigurene trenger en dramatiker til å fullføre historiene sine.

metateater, begreb formuleret af Lionel Abel, der beskriver, hvorledes drama udstiller det teatralske i livet ved at nedbryde teatrets konventionelle illusion. Grebet kan være at bruge teatret-i-teatret, som fx Luigi Pirandellos episke drama Seks personer søger en forfatter 1921, hvor en gruppe karakterer invaderer et teater under prøverne på et andet Pirandello-skuespil i deres søgen efter en forfatter, der kan afslutte deres historie. Dramatikeren skaber flere fiktionslag, hvorved dramaet opererer med flere ‘virkeligheder’ og fremstår som antiteater. – Kilde: Gyldendals teaterleksikon

(Se på minst de første  9.5 minutter. Dette er en metateatralsk dokumentar om Pirandello.)